Kan du identificere kundernes udfordringer og omsætte dem til værdifulde digitale løsninger og kvalificere løsningen til et direkte salg? – Så er du vores nye digitale konsulent i webbureauet Acto!
Acto A/S er et erfarent webbureau, der specialiserer sig i digital strategi og eksekvering af værdiskabende digitale løsninger.Vi har en solid bundlinje, vækst i omsætningen og en stadigt voksende kundeportefølje, som blandt andet tæller virksomheder som Dong Energy, Sony, Sampension, Gads Forlag, DSV, Unipension, Frederikssund Kommune og Dansk Supermarked. Alt i alt har vi over 100 aktive kunder fordelt på 13 brancher, som vi servicerer på en daglig basis.
Som konsulent hos Acto vil du blive en del af et ambitiøst team, der brænder for at levere gode digitale løsninger. Dine kommende kollegaer er blandt branchens dygtigste og mest erfarne medarbejdere indenfor design og udvikling af webløsninger til alle platforme.Du skaber kunderelationer og motiverer dine kollegaer gennem nye spændende online ideer. Samtidig, sikrer du et vedværende forhold til husets kunder gennem kvalificeret rådgivning. Som person er du ærlig, troværdig og ambitiøs i din tilgang til kunderne. Du er en god menneskekender og så har du et drive ud over det sædvanlige!
Lønpakken indeholder en fast grundløn + provision, bonus og pensionsordning. Hertil kommer en række personalegoder, herunder internet, avis, mobil, bærbar og ekstra sundhedsforsikring.
Vi ser frem til at byde velkommen til en ny kollega.
Arbejdssted: Østerbro, København
Tiltrædelsesdato: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Vi evaluerer ansøgninger løbende.
Kontakt: Rune Galschiøt
E-mail: job@acto.dk – anført emnet "Digital Konsulent"