Lejnyt.dk er Lundhusets nye boligportal, hvor mere end 450 moderne boliger præsenteres for potentielle lejere.

Lejnyt.dk – En digital boligløsning tilpasset hele forretningen

Lundhuset opfører og administrerer boliger på Sydsjælland – i dag over 450 lejemål, og mange flere er på vej. Med lanceringen af Lejnyt.dk har virksomheden fået en skræddersyet digital boligportal, der dækker hele værdikæden fra præsentation til administration.

Et digitalt udstil­lings­vindue for boligerne

Lejnyt.dk giver potentielle lejere mulighed for at gå på opdagelse i Lundhusets boligudbud. Brugerne kan udforske dobbelthuse, parcelhuse og rækkehuse via foto, video, plantegninger og kortintegration fra OpenStreetMap. For hver bolig kan man se relaterede alternativer og skrive sig op på ventelister – ét klik væk.

Tilmeldingen er baseret på e-commerce-logik: Brugeren betaler for at komme på venteliste gennem ePay og kan selv administrere sin status som aktiv eller passiv. Funktionen er ikke kun smart – den giver brugerne kontrol og transparens, og Lundhuset en mere kvalificeret pipeline af lejere.

En løsning med indbygget CRM og driftsoverblik

Bag facaden er Lejnyt.dk også et effektivt administrationsværktøj. Via et internt system kan Lundhuset selv oprette og redigere boliger, tilføje medieindhold, beskrivelser og plantegninger – og få overblik over ventelister, interesserede lejere og deres status.

Systemet fungerer som et mini-CRM, hvor Lundhuset kan tilføje noter, se brugeres bevægelser på ventelister og sende konkrete tilbud til lejere med indflytningsdato. Det hele er bygget med fokus på driftssikkerhed, skalerbarhed og brugervenlighed. Og ikke mindst at det skal være nemt for Lundhuset at arbejde med dagligt.

Et fremtids­sikret system

Løsningen er bygget i open source enterprise C1 CMS, og kombinerer webudvikling med e-commerce og skræddersyet softwareapplikationer. Via CMS’et kan Lundhuset også selv oprette nye boligtyper og ændre i alt indhold på lejnyt.dk.

Med Lejnyt har Lundhuset fået en samlet digital løsning, der både fungerer som boligportal og administrationssystem – og som kan vokse i takt med forretningen.

Lundhuset

Teknologier