Privat rådgivning (50.000 og 100.000)
Den private rådgivningspulje plejer at være relativt bred, og uden et egentligt tema som projektet skal overholde.
Tilskuddet kan fx anvendes inden for:
- Digital administration og økonomistyring (bogføring, e-fakturering, bilagsscanning, løn og lign.)
- Digital markedsføring (SEO, annoncering og lign.)
- Digital sikkerhed
- E-handel og online markedspladser
- Systemintegration
- Produktionsoptimering
- Indsamling og udnyttelse af data
Husk at dobbelttjekke oplægget i den faktiske pulje, så du er helt sikker på, at den dækker dit projekt.
Disse puljer åbner 29. januar, 18. maj, 26. august og 30. september.
Rådgivning til afklaring
Du kan bruge denne type af pulje både til rådgivning i form af et 'afklaringsprojekt', altså et projekt der handler om at træffe de rette beslutninger ifht. at realisere dine digitale ambitioner fremadrettet, forberede et egentligt udviklingsprojekt og lign.
Rådgivning til implementering
Rådgivningen kan også understøtte et 'implementeringsprojekt'. Her skal rådgivningen være med til at sikre, at dit udviklingsprojekt løber ordentligt af stabelen.